
Intelligent tekstindtastning
Intelligent tekstindtastning er baseret på en indbygget ordbog, hvori det også er muligt
at tilføje nye ord.
1. Begynd indtastningen af et ord ved hjælp af tasterne 2 til 9. Tryk kun én gang på
den enkelte tast for hvert bogstav.
2. Hvis du vil bekræfte et ord ved at tilføje et mellemrum, skal du trykke på 0.
● Hvis ordet ikke er korrekt, skal du trykke flere gange på tasten * og vælge ordet
fra listen.
● Hvis tegnet ? vises efter ordet, betyder det, at det ord, du vil skrive, ikke findes i
ordbogen. Du kan tilføje ordet til ordbogen ved at vælge Stav. Indtast ordet ved
hjælp af traditionel tekstindtastning, og vælg Gem.
● Hvis du vil skrive et sammensat ord, skal du først skrive den første halvdel af ordet
og derefter bekræfte det ved at trykke navigeringstasten til højre. Skriv derefter
den sidste del af ordet, og bekræft det.
3. Begynd at skrive det næste ord.
5. Navigation i menuerne
Telefonens funktioner er grupperet i menuer. Ikke alle menufunktioner eller
indstillinger beskrives her.
I standbytilstand skal du vælge Menu og den ønskede menu og undermenu. Vælg
Afslut eller Tilbage for at forlade det aktuelle menuniveau. Tryk på afslutningstasten
for at vende direkte tilbage til standbytilstanden. Du kan ændre menuvisningen ved at
vælge Menu > Valg > Hovedmenuvisning.
6. Beskeder
Du kan læse, skrive, sende og gemme SMS-,MMS-, lyd- og lynbeskeder og e-mail-
beskeder . Beskedtjenesterne kan kun bruges, hvis de understøttes af netværket eller
tjenesteudbyderen.